Vi er naturvinsklubben

Vi er
naturvins
klubben

Vores marker

I sommeren 2020 købte vi vores første hektar vinmarker i Sydvestfrankrig af naturvinsekvilibrist og vinbonde Stéphanie Roussel. ​ Markerne ejes som et andelsprojekt med danske anpartshavere. Og vi stræber mod vores mål om at lave fremragende vin i tætte og gensidigt givende fællesskaber med både vinbønder og kunder.

Vi gentænker naturvin 

Naturvinsklubben gentænker, hvordan man producerer og sælger naturvin ved at skabe en unik fællesskabsbaseret struktur. Verden har brug for Naturvinsklubben for at bidrage dynamisk og nytænkende til en branche, som er stagneret. Og for at hjælpe forbrugeren til at opnå ligeså god forståelse for vin som for andre fødevarer. 

Vi tænker fremad

Klima

Hos naturvinsklubben tænker vi altid fremad og derfor udvikler og producerer vi kun vine som ikke belaster miljøet. Vi vil altså ud med de store automatiserede maskiner og ind med solid menneskelig håndkraft, hvor vi selv har været med hele vejen rundt for at sikre kvalitet.

Økonomi

Vi sørger for, at vinbonden får en fast indkomst ved at betale for den løbende drift. Samtidig sørger vi for, at vinene kan afsættes på det danske marked til en ordentlig pris ved at indgå i tæt samarbejde med vores kunder, fx restauranter, som dermed opnår en bedre forståelse for produkt og pris.  

Nye perspektiver

Vi mener ikke at vine skal være et uhåndgribeligt luksusprodukt, men derimod et produkt hvor alle kan være med. Med vores naturvine skaber vi et unikt engagement mellem medejere, professionelle og private kunder til at udvikle naturvine der kan nydes af alle.

Vores naturvine

Vin anses ofte for at være et uangribeligt og næsten uforståeligt luksusprodukt, men det vil vi gøre noget ved!

Den tilgang vil vi revolutionere og invitere både medejere samt professionelle og private kunder til at deltage i skabelsen af fantastiske vine. Vores mål er at skabe et unikt engagement i alle led fra jord, over vinbonde og importør, til andelshaver og helt frem til restaurantens og kundens bord.